Valg af 3D printer

Hvis du som begynder i 3D-print ikke ved hvad du skal vælge af printer, vil vi i denne "valg af 3D printer guide" prøve at hjælpe dig.

Vi vil ikke sige præcist hvilken 3D printer du skal købe, da der er lige så mange meninger om det, som der er printermodeller. Men vi vil gennemgå nogle af de overvejelser du bør gøre dig.

 

Behov ved valg af 3D printer

Behov

Det første du bør gøre er at tænke dit behov igennem. Hvad er det jeg vil med en 3D printer?

Hvor store emner skal du printer? Har du krav til bestemte plast typer? Hvor fint skal den kunne printe? Hvad er dit budget? Vil du kunne nørde og senere udbygge din printer? Hvilke features vil du gerne have på den? Osv. osv.

Wondering
Størrelser ved valg af 3D printer

Størrelse 

En af de første ting du bør overveje er, hvilken størrelse emner du har behov for at printe.

Printerne kommer i mange forskellige størrelser og ofte stiger prisen i takt med størrelsen.

Vi har printere i byggestørrelsen fra 97 x 54 x 150 mm og op til 1 x 1 x 1 m.

Det er især Resin printerne, som printer i en Resin væske, der ikke har så stort et bygge mål.

Printerne som bruger plastiktråd (Filament) starter i størrelsen 220 x220 x250 mm. Dette er langt den meste solgte størrelse og fås fra ca 2.000,- kr. Den vil oftest være stor nok til at printe beslag, skakbrikker, vaser, kabinetter til elektronik, figurer, mv. Men er det ikke nok, er det bare at vælge en større.

 

3D printer byggestørrelse

Pris, valg af 3D printer

Pris

PriGo har printere i prisleje fra ca. 1.500,- kr og op til langt over 50.000,- kr. Hvis man kigger på print kvaliteten, har det for begynderen, ikke den store betydning, om du vælger en printer til 2,000,- kr eller en til 5.000,- kr. Her er det mere størrelsen og diverse features, der trækker prisen op.

Rigtig mange entusiaster sværmer stadig til Ender-3 serien, som fås for omkring 2.000,- kr., men hører du til dem, som godt kan li’ lidt lækkert grej og ikke holder sig tilbage på gadgets, skal vi ikke stoppe dig i, at gøre et mere ultimatit valg af 3d printer.

Creality Ender 3 V3 SE 3D printer
3D printer hastighed

Hastighed

Da Bambu Lab i 2022 introducerede deres X1 model, revolutionerede de 3D printer markedet med deres høje print hastighed. Tidligere printere lavede en typisk Benchy Boat på over 2 timer og nu kunne det gøre på under 20 minutter, stadig i rigtig god kvalitet. Efterfølgende er mange andre kommet med på hastigheds vognen og mærker som Creality, Prusa, Flashforge, Anycubic, mf. kan i dag lave printere, som printer lige så hurtig, som Bambu Lab.

Med til den høje print hastighed, kom nogle nye udfordringer med, at holde print kvaliteten god. De hurtige bevægelser får printeren til at ryste og filament extruderingen er sat på en præcisions prøve. Derfor er der kommet en ræke nye teklologier som, vibrations kompensation, flow kontrol, mv.

 

Benchy boats hastighed
valg af 3D printer features

Features

Det er også en god ting at overveje om features er vigtig for dig. Altså hvor “lækker” skal printeren være. Eller skal den bare være en standard printer, som “bare” kan printe.

Div. features kan være med til at øge helhedsindtrykket og gøre betjeningen nemmere. Det kan være ting som; Farve touch screen - sensor på filamentet, så printeren pauser hvis den løber tør for filament - Sensor til automatisk at nivellere printsengen - Wi-fi eller LAN forbindelse - Kan printeren fortsætte efter et strømsvigt - og en hel masse andre ting.

Wanhao D12/230 wifi forbindelse
Vælg en åben eller lukket 3D printer

Åben eller lukket 3D printer

Du kan også vælge mellem en åben eller en lukket printer. Der findes det største udvalg blandt de åbne printere og disse er prismæssigt også nemmere at komme til.

Fordelen ved en lukket printer er at den bedre kan holde på varmen omkring det printede emne. Det kan være en fordel for visse plasttyper, som bliver nemmere at printe. Det kan fx. Være ABS plastik som du sikkert kender fra LEGO klodserne. I dag findes der dog glimrende alternativer til ABS plastik, som ikke er lige så varme krævende og derfor nemt kan printes på en åben printer. Det er fx. PET-G eller ASA-X filamenter. Lukkede printere støjer også en smule mindre.

Vælger du en åben printer og senere gerne vil printe i ABS, kan du tilkøbe et slags telt til din printer, for få penge, eller sætte den ind i et lille skab.

Prusa MK4S kit
valg af 3D printer størrelse

Byggepladen

Pladen som modellen bygges op på, kaldes også for printseng eller på engelsk Bed og kommer i forskellige materialer og overflader. Nogle kan tages af og kan endda bukkes, så modellen nemt løsnes og klikkes af når printet er færdigt. Andre vælger at læggen pladen 10 min i fryseren. Så får den et kuldeshok, og modellen falder af. De printsenge som kan tages af sidder typisk enten fast med clips eller som en magnet.

Materialet kan være en plastik folie som modellen sidder godt fast på, en metal plade i speciel fjeder stål eller glas som er meget plan og giver en flot finish på bund siden af modellen. En glasplade er også nemmere at bruge tape på, da det sidder godt fast på glasset, selv når det bliver varmt. Det er lidt en temperamentssag hvad man foretrækker. Nogle filament typer er også bedre på bestemte overflader, end andre. Det kan du læse om i vores filamet guide.

Printsengen kan også varmes op for at øge vedhæftningen. PLA filament vil ofte gerne have 50-60°C på bed, mens ABS gerne vil have 90-110°C. Så skal du printe med fx ABS, er det en god ting at sikre sig, at printeren kan komme op på omkring de 100°C på bed.

Creality Ender-3 Pro - Magnetisk bed
Støjniveau ved valg af 3D printer

Støjniveau

Der kommer lyd fra en 3D printer, men der er forskel på hvor meget de larmer. Det er motorerne i X,Y og Z akslerne, som giver lyd fra sig og så blæserne, der køler printeren og modellen.

De stepper drivere som styrer motorerne, kan være af en kvalitet, som gør motorerne mere lydsvage, så de ikke hviner så tydeligt. 

Oftest er det mest blæserne man hører og disse kommer også af forskellig kvalitet. Det er bare sjælden, at det står opgjort for en printer, om de er lydsvage eller ej. Nogle vælger efterfølgende at skifte blæserne til nogle mere lydsvage typer.

Alt i alt er det en god ide at overvej om printeren skal stå i soveværelset, i stuen eller på et værksted, da den jo vil give lyd fra sig. 

Desuden kan er korrekt underlag, dæmpe lyden betragteligt. Fx. hvis den placeres på en betonflise med en gummi/skum måtte på.

En lukket printer larmer typisk mindre, da lyden er lukket inde.

Creality 42-34 step motor
Creality CR-10S Pro 4020 Fan 24V
Vælg den rette konstruktion af den 3D printer

Konstruktion

Jo mere stabil printeren er opbygget, jo nemmere har den ved at printe præcist og flot. Dette gælder især ved høj hastighed og på store printere.

Nogle af de størrere åbne printere, kommer med afstivere på tårn vangerne for at mindske vibrationer og bevægelser.

Andre åbne printere er i stedet bygget op som en kube med vangere i hvert hjørne. Det giver øget stivhed og mulighed for at lukke printeren af med fx pleksiglas plader og låge.

Så er der de helt lukkede printere, med et fast metal chassis. Det giver en stor stabilitet, men er også ofte en noget dyrere printer.

DX metal chassis
valg af 3D printer extruder

Bowden eller direct drive extruder

Extruderen er den del af printeren som føder filament tråden frem. Enten sidder den placeret direkte på printhovedet (Direct drive) eller også er den placeret et andet sted på printeren og så føder printhovedet med filament, gennem en slange (Bowden Tube).

Direct drive er mere præcis i filament fremføringen, især hvis det er bløde flex filamenter, vi har med at gøre, hvor den virkelig udmærker sig. Direct drive sidder ofte på dyrere printere.

Bowden typen har den fordel at den ikke giver en tung masse på printhovedet som skal bevæges rundt. Det kræver en mere robust konstruktion og giver en øget belastning af step motorerne. Ulempen en den lille upræcished der opstår i slangen/tuben. Især ved flex filamenter vil elastik-effekten, resultere i et mindre flot print. Ved almindelige faste plastik typer, som PLA mv., er dette problem minimalt. 

Extruger
valg af 3D printer hotend

All metal hotend

Så er der begrebet “All metal hotend” der betyder at selve varme delen i printhovedet er lavet på en måde, så det kan tåle højere temperaturer. Den tidligere nævnte tube er fx ikke ført helt ned til den varme del, da den vil tage skade ved temperaturer over 260°C. I stedet er der et metal stykke, som godt kan tåle varmen.

Der er nogle enkle filament typer som kræver ekstra høj varme for at smelt. Mange af vores printere har ikke All metal hotend, men kan klare op til 250-260°C og det rækker til langt de fleste plasttyper, men vi har også professionelle printere, som kan klare helt op til 420°C.

Micro-Swiss-All-Metal-Hotend-Kit-for-Creality-CR-10s-PRO
harpiks

Hvad med Resin 3D printere?

Nu har vi skrevet meget om “alm” plastik printere, også kaldet FDM printere, men vi har ikke skrevet meget om Resin printere. Disse er ikke nær så udbredt, men vinder mere og mere frem.

De printer i en Resin væske som bliver hærdet op med UV lys. Det giver en utrolig flot overflade da hver lag den lægger på er meget finere end på FDM printere. Ulempen er håndteringen af Resin væsken, som kræver handsker og god udluftning. En anden ulempe er at de har et meget mindre bygge areal. Ta’ fx Ender-3 modellerne fra Creality. De er nogle af de mindste FDM printere fra Creality og printer 220 x 220 x 250 mm. Hvorimod en Resin printer fra Anycubic som Photon S, kun printer 115 x 65 x 165 mm. Det er en væsentlig forskel.

Skal du “kun printe” små ting som figurer, smykker mv. , er en Resin printer værd at overveje, da den printer meget detaljeret og flot.

PHOTON-S-3D-printer
Forslag til valg af 3D printer

Forslag til valg af 3D printer

Vores foreslag til printere som er værd at kigge på. Vi har delt dem op i forskellige prisklasser, da det ofte er et af de vigtigste kriterier i valg af 3D printer.

Se også gerne vores generelle side om 3D printere.

Tilbehør

Tilkøb til din 3D printer

Mange spørger, hvad skal jeg købe med, til min printer. Er der noget jeg får brug for?

Det korte svar er…. Filament til at printe med. Ofte er der en lille prøve rulle med printeren, men det er slet ikke nok. Start gerne med en almindelig PLA i den rigtige diameter, som passer til printeren (1,75 eller 2,85 mm). PLA er billig og langt den nemmeste plasttype at printe med, så det er et godt sted at starte. Det fås i en masse forskellige farver.

Så kan man godt vælge at købe nogle børster med til at rense nozzlen eller lim til at få modellen til at hæfte nemmere til printsengen, men det er ikke et “must have”. Mange printere kan også udbygges med diverse opgraderinger, som fx et Bl-touch sensor eller andet, men det kan altid komme senere, når du har lært din printer godt at kende.

PriGo PLA filament Glitter Guld
3D printing

Hvad kan man bruge en 3D printer til?

Det er jo nærmest kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan printe med en 3D printer.  Nedenfor kan du se nogle få eksempler på modeller.

De er alle fundet på www.thingiverse.com hvor du kan hente tusindvis af gratis modeller.

3D printet lampeskærm
3D printet lampeskærm
SD Kort holder
SD Kort holder
Sortiments kasser
Sortiments kasser
3D printet Iron Man maske
3D printet Iron Man maske
3D printede Hængsler
Hængsler
Sandpapirsholder
Sandpapirsholder
Hovedtelefonsholder
Hovedtelefonsholder
Urtepotteskjuler
Urtepotteskjuler
Kabinet til elektronik
Kabinetter
Smart støvsuge dingenot
Smart støvsuge dingenot

Dine input

Denne "Valg af 3D printer guide" er ikke nogen facitliste og der kan være mange meninger, om hvilke printer der er at foretrække. Guiden skal ses som en start hjælp eller som inspiration til at hvad der kan vægtes og vælges.

Har du idéer til tilføjelser eller rettelser, vil vi meget gerne høre fra dig.

Indkøbskurv
Scroll to Top