PriGo Filament

Vælg mellem vores forskellige plastik typer og farver af PriGo’ kvalitets tråd til din 3D printer. Vores PriGo filament bliver produceret af en anerkendt europæisk producent. Plastik tråden skal altid leve op til en høj kvalitetskontrol, som sikrer en ensartethed og altid høj kvalitet.

Du kan søge efter bestemte typer eller farver i produkt filteret. Vælg mellem PLA, ABS, PET-G, ASA-X, GLASSBEND, Carbon-P, Cobber, Wood, TPU98A Flex, mv.

Vi udvider løbende vores sortiment og vi hører gerne fra dig, hvis du har specielle ønske til, hvad vi skal indkøbe. Søger du mere viden om brugen af forskellige filament typer, samt deres udfordringer, kan du læse vores Filament Guide.

Viser 1–30 af 94 resultater

PriGo 3D printer filament

Billig 3D filament af vores eget PriGo mærke, er lavet af Mitsubishi Chemical, på en stor fabrik i Holland. Her er der styr på produktionsprocesserne, så vi sikrer os en kvalitets filament, som er ensartet og nem at printe med. Samtidig forsøger vi at holde prisen nede, så den er attraktiv og konkurrencedygtig med de billige filamenter fra Kina i blandet kvalitet, som oversvømmer markedet.

PriGo 3D filament egenskaber

PriGo 3D filament udmærker sig ved en ensartet kvalitet. Alle Filamenterne kommer på miljøvenlige pap spoler, som nemt kan bortskaffes sammen med husholdningens pap og aviser. Det er et bevidst valg fra vores side og vi har gode erfaringer med disse ruller. Ønskes der ruller som passer bedre i Bambu Lab AMS, kan der printes en plastikring til at sætte på kanten. PriGo filament er generelt meget lidt modtagelig for fugt. Dog kan enkelte plastik typer som TPU eller PVA være mere følsom over for fugt. Her gælder det om at holde rullen pakket ind i en pose, når den ikke er i brug. Er skaden sket kan oftest afhjælpes ved at lade filamentet føre i en ”filament dryer box”. Under de enkelte filament typer finder du datablad og oplysninger om RAL farve koder, print temperaturer og meget mere. Dette er til vejledning, men de forskellige 3D printere kan hver især kræve at temperaturer og andre indstillinger tilpasses. Farve pigment i plastikken får samtidig de enkelte farver til at opføre sig forskelligt under print og kan derfor også kræve justering af print parametre. Vores sortiment dækker mest 1,75 mm filament, da det er den mest udbredte og efterspurgte, men vi har dog et lille udvalg i 2,85 mm filament.

Filament plastik typer

Når du skal vælge plastiktype til dit 3D print, er der meget at vælge imellem og tage højde for. Pris, anvendelse, styrke, temperaturrobusthed, fleksibilitet eller stivhed, modstandsdygtighed over for kemikalier. Du kan læse mere om plastiktyper i vores Filament Guide

Filament udvalg

 

ASA filament

ASA filament er stærk, vejrbestandig og rimelig nemt at printe med. Standard ASA er blevet udviklet som et alternativ til ABS. Ved at ændre gummitypen i formlen, er ASA blevet noget mere UV modstandsdygtig. ASA har nærmest de samme styrker som ABS, men også de samme svagheder. Det er stærkt og robust, men det har samtidig en lille smule tendens til Warping og afgiver skadelige Styren dampe ved opvarmning.

ASA-X er en stærkt modificeret industriel udgave af standard ASA. Det er blevet tilpasset til at have virkelig gode 3D print egenskaber.

ASA (Acrylic Styrene Acrylonitril) Minder meget i egenskaber om ABS, men vi vil til enhver tid foretrække ASA-X. Det har høj styrke, bedre binding mellem lagene og hæfter bedre til printsengen. Samtidig får det er virkelig flot finish.

En af de mest spændende egenskaber ved ASA-X er at det er en af de få plastiktyper som ikke nedbrydes kraftigt i UV lys. Det gør den velegnet til emner som skal bruges udendørs.

ABS filament

ABS filament er et meget almindelig plastmateriale, der anvendes til alt fra kasser til legetøj. ABS er bla. det materiale som Lego har brugt i mange mange år. Den er lidt mere fleksibel end PLA plastikken og anvendt ofte til ingeniør/udviklingsprojekter pga. den højere præcision i printningen samt dens høje styrke og smeltepunkt. Vi anbefaler at ABS bruges i et godt ventileret område, da det afgiver en smule lugt og dampe ved opvarmning.

De bedste resultater fås i en lukket printer med en opvarmet printseng (90-110°C), brug af raft, minimal køling og print ved nedsat hastighed, da ABS plastikken har tendens til at trække sig sammen ved nedkøling.

Carbon filament

CARBON-P er vores 20% karbonfiber forstærket PETG baseret filament. Resultatet er en dobbelt så stiv filament som PETG, med øget slag- og varme-bestandighed. (HDT) til 80˚C.

Dette, sammen med andre funktioner, som f.eks. En mat overflade, dimensions stabil og ekstremt tilgivende at udskrive, gør CARBON-P egnet til en meget bred vifte af modeller udover de typisk nævnte RC-dele, droner, biler og meget mere.

Copper fill filament

MT- COPPER filament er en 80% kobberfyldte filament, som er let at printe med og efterfølgende slibe og polere. Med MT-COPPER kan du kreere de smukkeste genstande med ægte metal egenskaber. F.eks. med en 3 x højere vægt end PLA, en metal følelse og termisk ledeevne.

På grund af den høje procentdel af fyldstoffer, har MT-COPPER næsten ingen krympning (Warping). Et specielt smøremiddel forhindrer MT-COPPER i at klæbe til dysen. Filamentet kan udskrives på næsten alle typer FDM 3D-printere, der er tilgængelige på markedet, med en nozzle på ≥0,35mm.

Glassbend filament

GLASSBEND filament er krystalklar, stærk og fleksibel og nem at udskrive med. Disse egenskaber, sammen med den høje glans, meget lave vandabsorption og praktisk talt ingen krympning, meget god binding mellem de printede lag og flammehæmmende egenskaber, gør det til et meget specielt filament. Materialet er desuden godkendt til kontakt med fødevarer. Alt dette giver en masse spændende muligheder, hvor andre filamenter ikke kan være med.

Kort sagt, dette er et meget anderledes og overset filament, som kan bruges til mange anvendelser. Klart en filament type som vi anbefaler at prøve at lege med, i din 3D printer. Dog skal den printe ved omkring 260°C ±10°, så det er en god ting at sikre sig, at din printer kan klare dette.

Nylon filament

PA6 nylon filament er en højtydende filament med en bred vifte af mekaniske og kemiske egenskaber. Disse egenskaber inkluderer høj modstandsdygtighed over for ridser. Den kan bruges i kontakt med fødevare og væsker. Den er overlegen kemisk- og vejrbestandig og så har den en meget lav vandabsorption og er fremragende dimensional stabil. PA6 er det perfekte nylonfilament til den professionelle print bruger, der er på udkig efter den perfekte kombination af printbarhed og mekaniske egenskaber. PA6 er en af de bedste løsninger til applikationer i industriel kvalitet, der skal holde. Nylon bliver også tit anvendt til tandhjul, da nylon har en selvsmørende effekt.

PA6 Skal være tørt for at sikre et godt resultat. En standard varmluftsovn kan sagtens bruges. En rettesnor til at tørre denne filament kan være 12 timer ved 70°C eller 4 timer ved 100°C.

PA6 vil ikke binde godt på glas, men hæfter godt på mange andre print bed overflade. DimaFix kan anbefales. Ellers kan PA6 bruges på de fleste FDM printere. Selv på åbne printere. Dog skal den printe ved omkring 265°C ±10°, så det er en god ting at sikre sig, at din printer kan klare dette.

PETG filament

PETG filament er stærk, lugt neutral og let at printe med. Disse egenskaber, sammen med den høje slagstyrke, fremragende fleksibilitet og praktisk talt ingen krympning, gør PETG til et genialt materiale, som kombinerer fordelene ved både PLA og ABS. Filamentet absorberer ikke vand efter at det er printet og kan bruges sammen med fødevarer. Desuden kan det modstå en del forskellige stærke kemikalier.

PETG er en Glykol modificeret version af PET (PolyEtylene Terephthalate), som almindeligvis bliver brugt som vandflasker.

Generelt er PETG et materiale som vi er ret begejstrede for. Det betyder ikke at det er perfekt til 3D print, men det giver nogle rigtig brugbare emner, som stadig er rimelig nemme at printe.

PLA filament

PLA filament er et af vores foretrukne filament materialer. Det er et plantebaseret plastik materiale som bl.a. laves af majs eller sukkerroer. PLA er skinnende og kan være let gennemsigtig og er hovedsagelig beregnet til modeller som skal bruges indendørs. PLA har normalt ingen lugt, men kan undertiden dufte af bagværk under anvendelsen.

PLA er et af de nemmeste plastmaterialer at printe med og derfor også et af de mest anvendte og klart det vi altid anbefaler til nybegynderen.

De følgende underkategorier af PLA kan have forskellige egenskaber og være meget forskellige at printe med.

PLA

Dem som bare hedder PLA….. er vores standard PLA filamenter. Her er det største farveudvalg og den billigste pris.

Glitter PLA

Glitter PLA indeholder små lyse nistre og giver en flot glitter finish. Den kan være lidt mere udfordrende at printe med end standard PLA.

Mat PLA

Mat PLA får en mat overflade finish og bliver virkelig flot. Der kan være stor forskel på Hvid og sort print parametre. Hvid er speciel god til modeller som skal efterslibes.

Satin PLA / Silky PLA

Satin PLA for et flot blankt silke finish med en god dybdevirkning. Nogle kalder disse filamenter for Silky PLA.

Tough PLA

Tough PLA minder meget om standard PLA i print egenskaber, men bliver noget mere robust når det er printet. Den kan bedre tåle stød og slag. Den er mere….. Tough.

PLA X3 (Kommer snart)

PLA X3 er vores high performance PLA som på mange punkter kan erstatte den olie baserede ABS. For at opnå de bedste egenskaber kan PLA X3 efterbehandles i en ovn og den vil da opnå fuld styrke og en HDT på 95°C

PLA X3 er super godt til high speed print, hvor hastigheden kommer over >120mm/s

Selvlysende PLA

Selvlysende PLA er en sjov filament som lyser kraftigt gul/grøn i mørke.

PVA filament

PVA-M filament er vores foretrukne vandopløselige, støttemateriale til 3D printere med dobbelt ekstruder.

Med ”M” Modifikationen af PVA råmaterialet får du et filament, der er meget mere termisk stabil end en almindelig PVA. Det binder også godt til PLA, ABS og PET-G, hvilket udvider anvendelsesområdet betydeligt. Denne polyvinylalkohol-baserede filament er ikke giftigt og er biologisk nedbrydeligt, når det først er opløst i vand.

Nem udskrivning, meget færre fejl og nem aftagelighed gør dette til et support materiale, du bør prøve.

TPU filament

TPU98A flex filament er en specielt designet fleksibel filament. Den er forholdsvis nem at printe med på både Direct og Bowden 3D printere. TPU98A har en usædvanlig høj varmebestandighed (138°C) og kan strækkes så langt som 450%, inden den når sit bristepunkt. TPU98A kræver ikke brug af en opvarmet seng og kan endda printes direkte på glas. TPU98A er den fleksible filament til (semi) professionelle brugere, som ikke ønsker at gå på kompromis og kræver en høj mekanisk fleksibel filament, der nemt udskriver. TPU98A er et ekstremt brugbart flex filament med en lang række forskellige anvendelser som smartphone covers, proteser, vibrationsdæmpere og mange flere.

Wood filament

WOOD fill filament er en PLA baseret filament type, der lugter og føles som træ. Det indeholder en ret stor del ægte træsmuld men grundet træets blødhed vil det ikke virke slibende på nozzlen, som metal filamenter gør. Filamentet er forholdsvis hårdt og udskriver meget let. Vi anbefaler en dysestørrelse på 0,5 mm eller større da det vil mindske risikoen for at træfibrene klumper sig sammen og i sidste ende stoppe dysen.

Producenten mener at dette er den klart bedste træ filament på markedet. Vi tilslutter os dem.

Indkøbskurv
Scroll to Top