Handelsbetingelser

  1. Anvendelse
  2. Oplysninger, aftaleindgåelse mv.
  3. Levering og leveringstid
  4. Priser, håndteringsomkostninger og betaling
  5. Ejendomsforbehold
  6. Fortrydelsesret
  7. Reklamation samt fejl og mangler
  8. Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende
  9. Erstatningsansvar og ansvarsbegrænsninger
  10. Personoplysninger
  11. Force Majeure
  12. Lovvalg og værneting
  13. Ugyldighed
  14. Overdragelse


1. Anvendelse

  1. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser (herefter benævnt ”vilkårene”) gælder for salg og/eller levering af enhver ydelse/produkt (herefter benævnt ”varen” eller ”ydelsen”) fra PriGo til private, erhvervsdrivende, organisationer og offentlige instidutioner i Danmark (herefter benævnt ”kunden”).
  2. Vilkårene gælder medmindre andet udtrykkeligt og skriftligt er aftalt mellem kunden og PriGo, og uanset om aftalen er indgået via internet, e-shop, e-mail, telefon eller på anden vis.
  3. Det er en forudsætning for kundens køb, at disse vilkår accepteres og kunden opfordres til at læse vilkårene grundigt igennem.


2. Oplysninger, aftaleindgåelse mv.

  1. Enhver produktinformation samt enhver oplysning om tekniske data og funktionalitet (f.eks. ydeevne, oppetid, mv.) er kun vejledende. Kunden har det fulde ansvar for udvælgelse af varen/ydelsen herunder, at varen/ydelsen kan fungere i kundens påtænkte driftsmiljø.
  2. Kundens afgivelse af ordre forudsætter oprettelse som kunde i PriGos kunderegister.
  3. Ethvert udbud af varer/ydelser, prisoplysninger mv. på PriGos hjemmeside samt i salgsmateriale, kataloger mv. er alene at opfatte som en opfordring til at gøre tilbud, og er derfor ikke bindende for PriGo.
  4. Endelig aftale mellem kunden og PriGo anses først for indgået, når PriGo efter at have modtaget kundens ordre på sin server, har sendt en skriftlig ordrebekræftelse pr. e-mail med oplysninger om ordrenummer, navn og adresse, betalingsmåde, leveringsadresse samt en oversigt over de bestilte varer/ydelser.
  5. Kunden opfordres til at udskrive ordrebekræftelsen umiddelbart efter modtagelsen, da denne kan være relevant i forbindelse med returnering eller reklamation.
  6. Faktura fremsendes i forbindelse med afsendelse af varen/ydelsen.
  7. PriGo gør SÆRLIGT OPMÆRKSOM på, at medmindre andet er nævnt, så er hovedsproget i manualerne til de varer som PriGos sælger, ENGELSK.
  8. Bemærk at der tages forbehold for, at billeder som vises af varer på hjemmesiden, kan afvige fra varens egentlige udseende. Billeder der vises, er derfor kun vejledende.


3. Levering og leveringstid

  1. Levering sker udelukkende til adresser i danmark.. PriGo leverer ikke til oversøiske og udenlandske modtageradresser.
  2. Levering sker CIP (INCOTERMS). Dette indebærer, at PriGo sørger for forsendelsen og for at forsikre varen under transporten.
  3. Leveringstiden er afhængig af ordrens størrelse, beskaffenhed og hvad der i øvrigt er aftalt mellem kunden og PriGo. Det leveringstidspunkt som oplyses af PriGo er omtrentlig og dermed uforpligtende for PriGo, medmindre der udtrykkeligt er aftalt fast leveringstid for hele ordren eller dele heraf. Der tages forbehold for udsolgte varer og udskudt leveringstid hos PriGos grossister.
  4. Kan levering som følge af kundens forhold ikke gennemføres, henstår varen for kundens regning og risiko. PriGo er i denne anledning berettiget til at opkræve lagerleje, omkostninger m.v.
  5. I tilfælde af forsinkelse kan kunden alene ophæve aftalen og kun, hvis forsinkelsen overstiger 3 uger. Kunden har i så fald alene ret til at få tilbagebetalt allerede erlagt vederlag, og kunden kan således ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af den opståede forsinkelse.
  6. Hvis aftalen med kunden omfatter flere varer/ydelser, og der foreligger forsinkelser eller mangler ved en del af leverancen, er kunden forpligtet til at betale for de varer/ydelser, der er leveret rettidigt og/eller uden mangler. Har kunden efter disse vilkår ret til at ophæve aftalen, gælder denne ophævelsesadgang alene den forsinkede eller manglefulde del af leverancen.


4. Priser, håndteringsomkostninger og betaling

  1. Alle priser er incl. 25 % moms i danske kroner, hvor intet andet nævnes. Den gældende pris er den, som på bestillingstidspunktet er angivet på hjemmesiden, ved den pågældende vare. Ved bestilling kan den samlede pris ses, inklusive moms, afgifter og evt. fragtudgifter.
  2. Mulige betalings måder er:
    • Dankort
    • eDankort
    • VISA/Dankort
    • VISA
    • MasterCard
    • JCB
    • ViaBill
    • M.fl.
  1. Køb på kredit er forbeholdt for erhvervskunder. Se ”Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende” punkt. 8.
  2. Forsendelser foretags af GLS og kan følges i deres Track & Trace system. PriGo sender e-mail med pakkens forsendelsesnummer, så kunden selv kan følge forsendelsen. Bliver afsendelsen forsinket, underretter PriGo dig snarest muligt herom.
  3. Forsendelsesomkostninger vil altid fremgå af bestillingen.
  4. Hvis din ordre indeholder bestillingsvarer, forbeholder PriGo sig retten til at foretage en samlet levering.
  5. Information omkring afbetaling med Viabill kan findes på Viabill.dk. Du kan også få et hurtigt overblik her. Alle spørgsmål vedr. afdragsordningen bedes rettes direkte til Viabill, da aftalen indgåes med disse.


5. Ejendomsforbehold

  1. PriGo forbeholder sig ejendomsretten til Varen, så længe der ikke er modtaget fuld betaling for den bestilte vare.
  2. Indtil ejendomsretten er overgået til kunden, skal det solgte opbevares og vedligeholdes forsvarligt. Skader på det solgte, udover hvad sædvanligt slid medfører, skal erstattes af kunden. Kunden har desuden pligt til at holde det solgte brand-, tyveri- og vandskadeforsikret til den fulde værdi. Kunden forpligter sig til ikke uden PriGos skriftlige samtykke at disponere over det solgte på en måde, der kan forringe PriGos sikkerhed i varen, herunder men ikke begrænset til pantsætning, udlejning eller udlån af varen.


6. Fortrydelsesret

  1. Du har som forbruger 14-dages fortrydelsesret efter Forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesretten gælder kun for aftaler indgået ved fjernsalg. Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesfristen skal du inden 14 dage give skriftlig meddelelse i for af utvetydig erklæring på e-mail til support@prigo.dk. Du skal angive dit navn, kundenummer, ordrenummer samt varenummer, som du ønsker at returnere. Fortrydelsesfristen er overholdt hvis du sender meddelelsen om udøvelses, inden fortrydelsesfristen udløber.

    Retur adressen er:

    PriGo ApS
    Bjeragervej 5
    8300Odder
    Denmark

    Pakken bedes mærket "Fortrydelsesret"

  2. Varen skal returneres i original emballage. Ordrer på skaffevarer kan dog ikke annulleres eller returneres, med mindre varen er væsentligt behæftet med mangler. Kunden afholder selv omkostningerne ved returnering af varer til PriGo, og bærer selv risikoen for varen indtil modtagelse ved PriGo. Vi anbefaler at alle returvarer sendes som pakkepost med omdeling. På den måde er der mulighed for at spore pakken med Track & Trace, og det fjerner derved enhver tvivl om, hvorvidt pakken er leveret til PriGo. Du vil derved have mulighed for at efterlyse pakken såfremt levering ikke har fundet sted. Bemærk, at varer der returneres pr. efterkrav eller sendes uden porto nægtes modtaget af PriGo.
  3. Fortrydelsesretten betyder ikke, at du har en ubetinget ret til at få det fulde beløb for varen retur. Hvis varen er blevet håndteret på en sådan måde, at den ikke har nogen værdi, vil du ikke have krav på at få købesummen retur. For at få den fulde købesum retur, må varen være i sin originale stand. Derimod vil returbeløbet kunne nedsættes, såfremt varen og emballagen ikke kan videresælges som ny. Såfremt varen har været monteret, installeret og/eller taget i brug forbeholder PriGo sig ret til at nedsætte tilbagebetalingsbeløbet med et beløb der svarer til forringelsen af varens værdi. Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal varen returneres i original emballage. Manglende original emballage medfører oftest en forringelse af salgsværdien, hvorfor der ud fra en vurdering foretaget af PriGo vil blive krediteret et mindre beløb, svarende til forringelsen. I værste fald kan manglende original emballage m.v. medføre, at købet ikke kan fortrydes.
  4. Kunden har ret til at få returneret et beløb svarende til, af PriGo vurderet, varens værdi, når PriGo har godkendt den returnerede vare. Håndteringsomkostninger, gebyrer mv. returneres ikke. Udgifterne til tilbagelevering af varen i tilfælde af fortrydelse påhviler kunden. Eventuelle omkostninger PriGo måtte pådrage sig ved din nægtelse af varens levering, vil blive modregnet i det beløb PriGo krediterer i forbindelse med varens tilbagelevering til PriGo.

7. Reklamation samt fejl og mangler 

  1. Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at De enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget. Skulle varen mod forventning gå i stykker under reklamationsperioden, repareres denne vederlagsfrit på vort eller producentens værksted. 
  2. Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten.
  3. Reklamationsretten dækker ikke fejl på produktet som skyldes installeret tredjepartssoftware. Test derfor altid om fejlen kan skyldes programmer, drivers, eller andet. PriGo tester alle maskiners oprindelige konfiguration. Hvis de derefter testes fejlfri, vil det udløse et testgebyr.
  4. Kunden er forpligtet til straks og senest dagen efter modtagelsen af en leverance at foretage kontrol af varen/ydelsen samt at undersøge denne for eventuelle mangler. Ved transportskadet leverance skal denne afvises eller modtages med forbehold ved at anmærke det på terminalen/fragtbrevet, transportskade er udvendige synlige skader på emballagen.
  5. Ønsker du at returnere en vare, som er behæftet med fejl eller mangler, beder vi dig kontakte vores kundeservice på tlf. 86 15 16 19 eller skrive til support@prigo.dk. Du bedes angive dit navn, kundenummer, ordrenummer samt varenummer, som du ønsker at returnere.

    Retur adressen er:

    PriGo ApS
    Bjeragervej 5
    8300 Odder
    Denmark

    Pakken bedes mærket "Reklamation"

  6. PriGo kan alene gøres ansvarlig for at udbedre oprindelige fejl og mangler i overensstemmelse med købelovens bestemmelser herom. Konstaterer kunden fejl- og mangler, skal kunden straks skriftligt reklamere til PriGo med specifikation af den mangel, der gøres gældende. Reklameres der ikke rettidigt, er retten til at gøre mangler gældende bortfaldet. Det er til enhver tid, kundens pligt at angive på forlangende vise hvorledes fejlen eller manglen ytrer sig.
  7. PriGos ansvar for fejl og mangler er altid begrænset til efter PriGos valg enten at foretage afhjælpning henholdsvis omlevering indenfor rimelig tid.
  8. PriGo er uden ansvar for fejl og mangler som bl.a. skyldes ændringer foretaget af kunden, reparation udført af andre end PriGo eller PriGos servicepartnere, software relaterede fejl, tab af data og manglende backup herunder i forbindelse med reparation, afhjælpning og service m.v., fejlagtig montering, behandling, vandskade, ild, ustabil strømforsyning, forkert nettilslutning eller følgefejl på grund af anvendelse af andet tilsluttet udstyr. Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra kundens side, er ikke dækket af reklamationsretten.
  9. Der ydes ikke yderligere garanti fra PriGos side, medmindre dette er udtrykkeligt og skriftligt aftalt. Garanti og serviceforpligtelser, udover hvad der måtte være udtrykkeligt og skriftligt aftalt med PriGo, påhviler således ikke PriGo, men den pågældende producent og dennes eventuelle serviceudbyder.


8. Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende

  1. Er brugerprofilen oprettet som erhverv eller offentlig kunde, eller indeholder fakturaadressen et firmanavn, vil ordren uden undtagelser bliver betragtet som et erhvervskøb.
  2. Der gælder som hovedregel de samme bestemmelser som for forbruger, dog med følgende modifikationer.
  3. Som udgangspunkt har erhvervskunder jf. lovgivningen, ikke fortrydelsesret. PriGo tilbyder dog muligheden for returret indtil 8 dage efter leveringen på den af kunden opgivne adresse. Først ved skriftlig accept fra PriGo er retten til returnering opnået.
  4. Reklamationsperioden er under alle omstændigheder begrænset til 1 år fra leveringen. Efter reklamationsperiodens udløb kan kunden således ikke påberåbe sig manglen. For tredjepartsprodukter gælder den reklamationsfrist som fremgår af de for underleverandøren gældende reklamationsbestemmelser. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der på løber ny reklamationsperiode.
  5. PriGo accepterer efter individuel vurdering af erhvervskundens kreditværdighed at levere varer/ydelser på kredit. Faktura sendes til kundens e-mail adresse. Betalingsfristen for det fulde beløb er netto 8 dage.
  6. Kunden kan ikke foretage modregning i købesummen for krav hidrørende fra andre retsforhold, og kunden kan ikke udøve tilbageholdsret eller nægte betaling på grund af forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete leverance.
  7. Ved forsinket betaling påløber der morarente og et rykkergebyr på kr. 100 pr. rykker. PriGo udsender dog maksimalt tre rykkerskrivelser, før kravet tages til inkasso. Omkostninger til inkasso opkrævning tilfalder desuden debitor.


9. Erstatningsansvar og ansvarsbegrænsninger

  1. PriGo er ikke erstatningsansvarlig i tilfælde af forsinkelse eller mangler ved varen/ydelsen. PriGo fraskiver sig således ethvert ansvar for følgetab og/eller indirekte tab herunder driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste, tab af data og/eller andre indirekte tab samt omkostninger i forbindelse med reetablering/opdatering mv. i anledning af mangler ved det solgte.
  2. PriGos produktansvar er begrænset til det ansvar som følger af produktansvarsloven, og PriGo fraskriver således ethvert ansvar for produktskader på andet grundlag. Kunden er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele PriGo, hvis der er opstået en produktansvarsskade, eller at der er fare for, at en sådan skade vil indtræde.
  3. I intet tilfælde kan PriGos erstatningsansvar overstige et beløb svarende til 125 % af prisen for den pågældende varer/ydelse i henhold til den af PriGo udstedte ordrebekræftelse. I alle tilfælde er PriGos samlede erstatningsansvar begrænset til DKK 1.000.000.


10. Persondatapolitik

  1. PriGo's politik for behandling af kundedata kan læses i vores Persondatapolitik.


11. Force Majeure

  1. Hvis der opstår en ekstraordinær situation, der er udenfor PriGos kontrol, og som efter købeloven må anses som force majeure, bliver PriGos forpligtelser suspenderet i det tidsrum, den ekstraordinære situation varer. I en sådan ekstraordinær situation kan kunden opsige aftalen med PriGo, hvis situationen varer eller antages at ville vare længere end 60 dage, og i de tilfælde da kun med 14 dages varsel.
  2. PriGo A/S kan ikke holdes ansvarlig for hindringer der ligger uden for vores magt, eksempelvis produktionsforstyrrelser, lynnedslag, langvarig strømafbrydelse, strejke eller andre uforudsete hændelser.


12. Lovvalg og værneting

  1. Enhver tvist mellem kunden og PriGo i anledning af disse vilkår afgøres efter dansk ret. De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG) finder ikke anvendelse.


13. Ugyldighed

  1. Såfremt en eller flere bestemmelser i disse vilkår måtte blive anset for ugyldige, skal de øvrige vilkår fortsat være gyldige mellem kunden og PriGo.


14. Overdragelse

  1. PriGo kan helt eller delvist overdrage og overføre sine rettigheder og forpligtelser til tredjemænd, herunder lade sine rettigheder og forpligtelser udføre helt eller delvis af underleverandører. Medmindre der er givet skriftligt samtykke fra PriGo, må kunden ikke overdrage rettigheder eller forpligtelse til tredjemand.

Powered By Elecon ApS
M3D & 3D Ink, are registered trademarks of M3D LLC, Fulton MD.